Er du gravid
Ved graviditet med ét barn:
Flyvning kan foretages uden særlige restriktioner til og med 35. graviditetsuge.
I graviditetsuge 36 og 37 er det kun tilladt at flyve max. 4 timer, og en lægeerklæring (på engelsk) skal medbringes.
I graviditetsuge 38 og frem er flyvning ikke tilladt.
Ved graviditeter med komplikationer skal gæsten medbringe en lægeerklæring fra egen læge, samt informere Jettime inden afrejsen.
Ved graviditet med mere end ét barn:
Flyvning kan foretages uden særlige restriktioner til og med 28. graviditetsuge.
I graviditetsuge 29, 30 og 31 skal der altid medbringes en lægeerklæring (på engelsk), som kan fremvises, hvis det kræves.
I graviditetsuge 32 og frem er flyvning ikke tilladt.
Ved graviditeter med komplikationer skal gæsten medbringe en lægeerklæring fra egen læge, samt informere Jettime inden afrejsen.
Lægeerklæring og vandrejournal
Det er generelt ikke påkrævet, at gravide uden komplikationer medbringer en lægeerklæring på Jettime’s flyvninger, men vi anbefaler, at du medbringer din vandrejournal.
I tilfælde, hvor en lægeerklæring er påkrævet, skal denne udstedes tidligst 14 dage inden afrejse og være skrevet på engelsk.
Rejser til Tyrkiet
Ved rejser til Tyrkiet skal gravide altid medbringe en vandrejournal samt en lægeerklæring på engelsk, der kan dokumentere graviditetsugen ved rejsens start.
Kontakt Jettime’s Customer Service her.