Børn under 2 år sidder på skødet af en voksen under rejsen
Rejser du med et barn under 2 år, skal barnet under flyvningen sidde på skødet af en voksen. Inden start udleverer kabinepersonalet et specielt sikkerhedsbælte som under start og landing sættes fast i den voksnes sikkerhedsbælte og rundt om barnet.
Vær opmærksom på, at der er restriktioner for, hvor i flyet du må sidde med et barn under 2 år. Disse pladser fremgår på bookingsiden.
Ønsker du egen plads til barn under 2 år, skal det bestilles særskilt hos rejsearrangøren. Jettime kan ikke tilbyde lift eller vugge ombord.
Det er ikke tilladt at have børn sovende på gulvet under flyvningen.
Børn under 2 år kan gratis medbringe 5 kg håndbagage og 10 kg indchecket bagage. Ekstra bagage kan tilføjes alle bookinger mod ekstra udgift.
Alle Jettime’s fly har et puslebord ombord. Kontakt kabinepersonalet for yderligere information.